Kaserneklinikkens Blog

Her kan du læse nyheder, artikler med mere

TAK.

TAK.

Kære Patienter, klienter, samarbejdspartnere, venner og familie

Tusind tak for jeres støtte både da jeg havde klinikken i Bysøstræde og senest på Kaserneklinikken.

Jeg har været meget ked af at måtte lukke Kaserneklinikken. Jeg har har nydt at møde jer og arbejde sammen med jer, enten det var for at hjælpe med smerter i ryggen, skuldre fødder osv. eller det var professionelt.

Jeg har erfaret at ikke alt kan planlægges. Ej heller er det et spørgsmål og at arbejde dygtigt eller hårdt. “Livet rammer en når man mindst venter det” er der vidst en der engang har sagt.

Jeg håber vi ses igen 🙂

Kærlig hilsen Lene

 

PS. telefonen er lukket og Jounaler overleveret til Styrelsen for Patientsikkerhed.

More

Mørbraden – hvad gør den for dig?

Mørbraden – hvad gør den for dig?

Ved du hvad bruger du din mørbrads-muskel til og hvad kan den give af problemer?

Mørbraden – eller psoas (udtales soas) som den også hedder – ligger dybt i maven. Man kan også sige at den ligger på indersiden af ryggen. Den hæfter nemlig på hver side af rygraden, på den side der vender ind mod bughulen. Den starter der hvor ryggen skifter fra at runde til at svaje. Derfra ligger den helt ind mod rygraden, videre ned mod bækkenet. Den fortsætter på indersiden af bækkenleddene og derfra til forsiden af lårbensknoglen, hvor den hæfter lige under hoftens kugleled.

Psoas er en lang og stærk muskel. Den har mange funktioner. Især bruger vi den, når vi går og løber. Den løfter og trækker benet frem. Mange tror at det er lårmusklerne der trækker benet frem- de hjælper også en smule – men primært er det psoas arbejde. Lårmusklernes arbejde at strække knæet.

Benet er tungt, og vi bruger det hele tiden. Derfor kræver det en god stabil forankring af psoas, når benet løftes og svinges frem. Forankringen er langs rygsøjlen. Rygsøjlen stabiliseres af de små rygmuskler, men også af resten af kroppens kerne-muskulatur(core). Kernemuskulaturen består tilsammen af de dybe rygmuskler, mavemusklerne og mellemgulv og bækkenbund. Når det hele fungerer har psoas en god solid basis og kan arbejde nærmest uendeligt uden at blive træt. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer – men det er en af de absolut mest udholdende, så typisk vil du blive træt i lårmuskler og lægge først.

Stram psoas

En kort og stram psoas trækker overkroppen forover, og ens skridt bliver kortere. Dette sker især hvis man har problemer med hofteleddet. Der behøver ikke at være smerter, men det øger belastningen på hofteleddene og de nederste led i lænden at gå foroverbøjet.

Psoas udspring

Psoas udspringer der, hvor ryggen skifter mellem at runde og svaje. Det er et nøglepunkt hvor der er mange funktioner der ”mødes”. Mellemgulvet er hæftet på rygsøjlen lige oven over psoas. Ribbenene som beskytter brystkassen med lunger og hjerte slutter her. De er med til at gøre overkroppen relativt stiv i forhold til den nederste del af kroppen med bughulen/ maven. Den nederste del er til gengæld beskyttet at flere lag muskler: muskelkorsettet, der sammen med resten af kerne-musklerne beskytter tarme, lever osv. Samtidig med at de stabiliserer vores rygsøjle.

Smerter i ryggen

Hvis du har haft lyskeskader kan du have arvæv i psoas. Dårlig holdning er også en klassisk årsag der ofte medfører en stram og eller kort psoas muskel. De er nok de to væsentligste årsager til at psoas kan være årsag til ryg eller lændesmerter.

Meget sjældnere er det at have en svag psoasmuskel. Den kan være svag pga. tryk på en af nerverne til musklen. Musklen er lang og styres af flere nerver. Hvis benet føles meget tungt og det bliver svært at gå på trapper, skal du derfor holde øje med at svagheden forsvinder igen.

Det første du kan gøre er, at være flittig med daglige udspændingsøvelser et par uger. Er der ikke nok, så er det en god ide at få undersøgt det hos en professionel. Det er som regel taknemmeligt at løsne op, hvis en stram psoas er den primære årsag til smerter i lænd eller ryg. Men succes af udspændingsøvelser eller behandling kan afhænge af hvordan resten fungerer. Så tidlig indsats og respekt for din krop! Pludselig svaghed bør altid tjekkes! .. og ellers er den bedste forebyggelse for problemer med psoas at bruge den J

More

Isbehandling

Isbehandling

På klinikken er jeg ofte blevet spurgt hvornår man skal bruge is, og hvornår man skal bruge varme når man har ondt.

Der er udbredt uenighed om, om det betyder noget om skaden er i muskler eller et andet væv (det kunne være sener, led, slimsæk) og om man så skal vælge kulde/ varme i forhold til det. Nogle mennesker sværger til at bruge varme- og nogle til is-behandling, uanset hvad problemet er.

Forvirret? Du er ikke den eneste…

I ”gamle” dage- for ikke så længe siden- brugte man RICE princippet (ro, is, kompression og elevation) ved akutte skader. Det blev til RICEM, (ro, is, kompression, elevation og bevægelse (movement)) fordi man skal i gang med at bevæge skaden så hurtigt som muligt.

For nylig er det blevet anbefalet at lægge varme på skader, ud fra en teori om at skaden heler hurtigere hvis området holdes varmt.

Jeg er praktiker. Jeg ser og behandler både akutte og kroniske skader og smerter i både muskler, led, sener, osv. hver eneste dag. Jeg er stor fan af alle de billige og nemme løsninger der ikke kan gøre skade. Jeg nærmest begejstret når is eller varme-behandling (cryo-terapi) dæmper smerterne, for det gør det tit. Det giver ro og kontrol at kunne styre smerterne.

Først og fremmest: varmen eller kulden trækker ikke ret langt ind. Derfor er det kun overfladisk af det mindsker hævelse. Når man bliver meget kold på et lille område bedøves det nærmest, og man registrerer ikke smerterne særlig tydeligt. Nogle gange tager det de fleste smerter, andre gange er effekten kortvarig. Tit kan man øge effekten hvis man bruger isen flere gange om dagen. Og man må gerne ligge under et tæppe i mens- man skal ikke fryse, men kun nedkøle det smertefulde område.

Jeg oplever at is-behandling er godt til stort set alle akutte lænde- og nakkesmerter, forstuvninger. Is er også godt til kroniske ting som tennisalbuer og skinnebensbetændelse når man går i gang med at behandle dem. -Og virker det ikke, så er man dét klogere, uden bivirkninger!

Varme er godt til at slappe spændte muskler af. Dvs det er rigtig godt hvis man er anspændt, uden at have overbelastninger eller dybere smerter. Hvis man er meget plaget af gigt er varme som regel også bedst ud fra min erfaring. Nogle gange virker det rigtig godt, andre gange er det bare behageligt. Det er selve smerterne man fokuserer på med cryo-terapi. Små lindringer er ind i mellem det, der gør forskellen på hvordan man har det, og om man sover om natten.

Overordnet set bruges varme til at tilføre vævet og cellerne energi. Når cellerne har meget energi vil de dele sig hurtigere, det giver hurtigere heling. Hvis vi køler ned vil helingen gå langsommere fordi cellerne vil forsøge reparere sig selv i stedet for at lave nye, da det er mindre energi-krævende og dermed mere ”økonomisk”. Det går måske lidt langsommere nogle gange, men personligt vil jeg gerne bevare originalen længst muligt, set i det lange perspektiv.

More

Platfodet og ondt i ryggen.

Platfodet og ondt i ryggen.

Melissa er meget platfodet. MEGET platfodet. Hun er 15 år, og det er kun blevet værre siden hun var lille.

Hun havde meget vokseværk da hun var 7-8 år. Siden har gået med indlæg i sine sko, fordi det hjælper på fodstillingen. Det hjælper også meget på smerterne i hendes ben, og hun har stort set ikke ondt i dem mere. Men hun dyrker ikke ret meget sport, og hun kan ikke så tit være med til idræt i skolen, fordi hun får ondt i benene eller ryggen.

Det er fordi hun har ondt i ryggen og lænden igen, at hun er kommet.

Det er ikke bare fødderne der drejer indad, det er også hofteleddene der drejer indad. Det betyder at bækkenet er påvirket. Bækkenet bærer rygsøjlen og kroppen. Derfor vil svagheder og skævheder i benene afspejles højere oppe; i større eller mindre omfang.

Melissa balance er heller ikke god. Hun kan stå på et ben på venstre side, men hun kan faktisk slet ikke stå på højre ben uden at holde fast i noget.

Så Melissa har allerede nu “fortalt” mig hvad vi skal arbejde med, for at få bedre styr på hendes smerter i ben og ryg: Balance, muskelkontrol og koordination.

Det er vigtigt at muskler og led er frie. Dvs at de ikke er låst eller spændte, for det kan gøre det svært at få lavet øvelserne rigtigt pga smerter. Det program Melissa skal igennem, skal styrke hendes balance generelt, og hendes muskelkoordination omkring hendes led i hofter, knæ og fødder (neuromuskulær træning). Det vil give hende styrke, kontrol og velbefindende i kroppen og hendes smerter vil blive meget mindre. Og så tror jeg hun vil kunne bruge sine indlæg i længere tid uden at ødelægge dem. Det vil hendes mor lægge mærke til hvis Melissa bliver flittig til at træne efter hendes program. Jeg skal bare hjælpe Melissa igang- det bliver hende der skal lave det flittige arbejde derhjemme 🙂

 

 

More

strækøvelser: skal- skal ikke?

strækøvelser: skal- skal ikke?

Vi kender alle argumenterne for og imod udspændning: fodboldspilleren der ikke gider spænde muskler af efter træning, men henvisning til at det ikke giver flere skader at lade være. Yogadyrkeren der slet ikke kan leve uden sine daglige 5 tibetanere (mini-program af bestemte yoga øvelser). Og så er der alle os midt i mellem der har lært at det bør man, og nok også får gjort det de fleste gange. Enten fordi vi er disciplinerede, ellers fordi det egentlig er meget rart.

I min hverdag møder jeg dem alle sammen: dem der dyrker stræk/ udspænding som en daglig rutine, dem der bevidst vælger det fra, og alle dem der forsøger at få det gjort med svingende disciplin.

Min erfaring fra min hverdag med patienter med smerter i ryg, nakke, knæ, hofter og så videre, er at den gyldne middelvej fungerer bedst! Det er ikke uden problemer at undlade strækøvelser. Men det er heller ikke altid med succes at blive ved at lave dybe stræk de samme steder alt for hyppigt.

Når man har brugt sine muskler øges spændingen i dem, de trækker sig sammen og bliver lidt strammere og stivere, dvs mindre elastiske. Hvis man strækker ud, bliver ”elastikken” tilpas igen.

De muskler der arbejder hårdest bliver stærkest- det betyder at de muskler der arbejder lidt mindre ikke bliver lige så stærke. Hvis man ikke strækker ud vil de stærkeste muskler over tid blive for stramme og uelastiske. De kan blive så stramme, at der er nogle af de andre muskler eller sener må give efter. Det kan skabe skæv belastning i leddende. Det giver overbelastninger af sener. Det kan være mindre skævheder, ting der ikke nødvendigvis giver skader med det samme, men kan give problemer over måneder til år.

Det bedste argument for at strække ud er at samarbejdet mellem de forskellige muskler hele vejen undt om et led bliver bedre, hvis der ikke noget der giver unødvendig modstand. Man kan opbygge mere energi i smidige muskler end i korte muskler; man kan simpelthen ”spænde fjederen” mere.

Hyppige strækøvelser bruges af mange der har ømhed og smerter i muskler, i den overbevisning at det er dét der skal til, for at få musklerne til at slippe, og smerterne til at gå væk. Hyppige stræk øvelser gør jo musklerne mere smidige og elastiske, hvorfor virker strækøvelserne så ikke? De virker ikke fordi musklerne allerede er så smidige som de kan blive. I stedet kan man, hvis man er uheldig, få strukket ud så dybt at man ikke bare smidiggør leddet kapsel, men får irriteret den så man får irriteret ledkapsel eller led..

Det er i det hele taget ret nemt at teste om man strækker for meget eller for lidt: hvis du holder en til to ugers pause fra daglige strækøvelser vil du mærke færre smerter, hvis du i virkeligheden har været for flittig.

Omvendt vil et par ugers daglig udspænding af stive og stramme muskler give velvære og lethed i forhold til før.

I praksis er de sidste 5-10minutter af træningen rigtig godt brugt på udspændingsøvelser. Især hvis du dyrker en sport med middel eller høj intensitet hvor dine muskler når at syre til. Strækøvelser er … som at springe over hvor gærdet er lavest.

More

Syn og nakkesmerter

Syn og nakkesmerter

Er du stivnakket og trænger til nyt syn?

Computeren er næsten vores bedste ven, men en af nakkens absolut værste fjender!

Det er den måde vi sidder ved computeren der er årsagen. At stå ved skrivebordet er heller ikke ”idiot-sikkert”. Især ikke hvis man har andre problemer, som fx dårligt syn.

Du bruger dine sanser som syn og hørelse til at opfatte verden. De input du får skal helst være så klare og tydelige som muligt, for at du kan omsætte det let og hurtigt i hjernen. Nedsat syn gør at man skal koncentrere sig mere, eller i længere tid for at se – også det der står på skærmen.

Når man koncentrerer sig om fx at se, korrigerer man med alt hvad kan: man spænder linsen i øjet, man kniber øjnene sammen, og man skyder hovedet frem, for at komme tættere på det man skal se.

Når man trækker hovedet frem bruger man især musklerne i nakken. Det giver spændinger i nakkemuskulaturen. Det breder sig som ringe i vandet, der giver spændinger i skulderåget, ned langs skulderbladende og i midtryggen. Det kan videre give spændinger ud i armene og snurren ned i hænderne. Nakkens og ryggens led bliver stive og stramme af konstant at blive holdt i en låst og uhensigtsmæssig position af de overspændte muskler. Nakkens bevægelighed bliver så begrænset, at det bliver besværligt at dreje hovedet hurtigt. Det mærker du især i trafikken, hvis det er besværligt at dreje hovedet langt nok og hurtigt nok. Spejlene er uundværlige, men det er god funktion i nakkens led og muskler også.

Har du tildens til hovedpine, så er det også meget almindeligt som følge af overanstrengelserne i muskler og led, og selvfølgelig af øjnenes konstante korrektion for at se klart.

Nakke spændinger som følge af nedsat syn er meget almindeligt. De patienter jeg støder med problemet har sjældent opdaget det, men ti-øren falder med det samme!

Problemerne kommer typisk når man begynder at blive langsynet med alderen. Det kan være en lidt svær erkendelse at skulle til at bruge briller eller læsebriller. Men det når ofte at give reelle problemer, før man finder ud af at det er nødvendigt at opgradere med briller.

Lige så vigtigt er det at få brillerne skiftet ud når synes ændrer sig. Være opmærksom på om man skal have flere slags briller, læsefelt osv.

Hvis du ikke har et job der kræver ret meget af dit syn, har du måske har kunnet klare dig med et par at de ”håndkøbs” læsebriller fra boghandleren. Men det kan det vise sig at være et dårligt sted at spare. Muskel og led-spændinger i nakke og skuldre bliver tit henvist til at ”det er jo nok bare fordi du er ved at blive gammel”. Hvis man skal kalde sig selv gammel fra 45-års alderen – eller for den sags skyld 60-årsalderen – så bliver der lang vej til 80 eller 90år, som mange af os kan forvente at blive J

Hvorfor gå ned på livskvalitet (og trafiksikkerhed) hvis det bare er nye briller, og et tjek og nogle behandlinger af nakken af din kiropraktor, er det der skal til?

 

Indlægget har været bragt i Hallo

More

Patrick har ondt i kæben

Patrick har ondt i kæben

Patrick er 5 år. Han kom til klinikken fordi han var skæv i skulderpartiet og ryggen. Han hans balance var meget usikker og han trak mod højre når han løb og cyklede.

Det er heldigvis meget bedre med behandling og øvelser. Men for tiden har han ondt i kæben og det klikker i kæbeleddet når han tygger.

Han kan ikke bide ting over med fortænderne, men “trækker” det over. Han vil helst have maden skåret ud. Hvis han skal bide noget over bruger han kindtænderne i venstre side i stedet for fortænderne. Det kan godt give lidt frustrationer ved middagsbordet, for hans forældre vil gerne have at han “spiser rigtigt”

Patrick var kolikbarn og hans mor havde mange problemer med amning. Han var meget glad for sin sut, brugte den længe og meget. Det har givet “sutte-tænder”. Det vil sige at Patricks tænder ikke vokser lige ned mod hinanden, men står fremad i en vinkel. Over og undertænder rører ikke hinanden; hans bid er “åbent”. Det er derfor Patrick ikke rigtigt kan bide ting over.

Det er rigtig vigtigt at bide og bruge fortænderne da det stimulerer kæben og den måde den skal vokse på. Men det er jo svært for Patrick lige nu, og det giver spændinger i kæben og nakken, fordi han ikke kan gøre det rigtigt, og derfor har han kompenseret og brugt andre muskler.

Patrick skal blive ved med at øve sig selv om det er svært. Hans forældre skal være tålmodige og hjælpe med at han bruger fortænderne mest muligt, men acceptere at han ikke har samme styrke i kæben pga tandsætningen. De skal hjælpe ham med at få brugt højre side, så han også bliver stærkere i kæbe og muskler i den side.

Tandlægen bør se og holde øje med at Patricks kæbe udvikler sig normalt, og at hans blivende tænder ikke bliver påvirket af mælketændernes stilling.

Jeg kan hjælpe ham af med spændingerne, så det ikke gør ondt, og det er nemmere for ham at bruge kæbeled og tænder så normalt som muligt.

 

 

 

 

More

Verdens bedste kompliment!

Verdens bedste kompliment!

Jens: “Jeg har slet ikke haft ondt i ryggen siden jeg var hos dig sidst. I hele mit liv har jeg aldrig haft så lang en periode uden ømhed eller smerter i ryggen.”

mig: ” wow… det er endda længe siden – 3år faktisk”

Jens: “ja, det er helt vildt. Jeg var jo indlagt på gigthospital som barn. En kiropraktor jeg kom til som 15-16 årig reddede min ryg, men jeg har aldrig oplevet det her. Jeg plejede at have ondt i ryggen altid.”

Jens kom over 2-3 år med ca et års mellemrum når smerterne blev for slemme i lænden. Efter nogle få behandlinger var hans smerter var på det niveau han plejede at leve med. Ingen af os havde forventning om at det nogensinde ville blive bedre. Smerterne var daglige, men han passede sig job uden større problemer. Og behandlingerne gjorde ham godt, for hans smerter kom hurtigt ned på et kendt og acceptabelt niveau. Før mig brugte han en anden kiropraktor.

Jens har passeret 55år.

For ca 3 år siden udvidede jeg behandlingen og løsnede op i nogle andre steder hvor han var meget stiv, og nogle muskler i samme område der var meget stramme. Intet af det havde på noget tidspunkt været smertefuldt eller generende. Derfor var det også svært at finde frem til, og betydningen for de gammelkendte lændesmerter, var heller ikke oplagt inden behandlingen. Grunden til den ekstra behandling var så effektfuld er sandsynligvis, at lænden ikke mere har kompenseret for stivheden og stramheden i brystkassen og ribbenene.

Vi tilpasser os allesammen helt automatisk vores dagligdag, og kroppen arbejder selv (ubevidst) for at mindske påvirkninger og smerter. Derfor kan man ikke altid selv mærke hvad der er i vejen. Nogle gange er det andre ting der ikke selv giver smerte, der er det grundlæggende problem. Alle led, sener, muskler osv. skal fungere ordentligt, for at kroppen fungerer godt i helheden – smerter eller ej.

Mærk din krop og få tjekket ting du ikke synes fungerer. Det kan blive din bedste forebyggende investering.

 

More

Skævt kranie

Skævt kranie

Skævt kranie kan udvikles på flere måder.

De tre typiske måder er:

-Fordi barnet har en favoritside og kommer til at “ligge den ene side flad” pga trykket  fra underlaget.

-En hård fødsel.

-Den måde barnet lå på under graviditeten.

Knoglerne er “bløde” hos et spædbarn. Det er kalken i knoglerne der er med til at gøre dem hårde. Knoglerne skal være bløde når barnet fødes, og er derfor ikke forforkalkede ret meget. Det betyder at de ikke kan modstå ret meget tryk, og de vil formes efter omgivelserne. Det er vigtigt – både når barnet ligger i maven og når det er født – at det skifter og bliver skiftet rundt i forskellige stillinger. For snæver plads eller samme position, vil over nogle uger kunne ses på skelettet- især kraniet lægger man mærke til skævhed. Nogle gange kan man også se skævhed på ansigtet. Som fremstående pande, skæv position af ører eller et øje der er mere åbent end det andet.

Hvis barnet har ligget i den samme position til én side gennem langt tid i gravideteten, vil det både kunne trykke kraniet og påvirke muskulaturen i kroppen så spædbarnet trækkes skævt af en mere aktiv muskulatur på den ene side. Det påvirker leddene og måden det bruger kroppen på, så det trækker skævt til den ene side. Barnet bliver hurtigere god til at bruge favorit-siden og har svært ved at bruge den anden side. Det betyder at det hellere bruger den gode og får rigtig svært ved at lære nye ting på den svage side.

Det er vigtigt at barnet nemt kan die på begge bryster. spædbarnet skal kunn ligge afslappet på både ryggen og maven med hovedet til begge sider. Så har man et godt udgangspunkt. Hvis der efter en uges tid stadig er problemer, eller barnet er meget ked af det i en eller flere af positionerne er det en god ide at få tjekket barnet. Det er meget nemmere at behandle låsninger og skævhed tidligt, og man får hurtigere rettet skævheder. Selvom barnet virker til at trives, er det en god ide at holde øje med skævhed, da det i motorisk sammenhæng kan påvirke barnet senere hen.

Et skævt kranie pga en hård fødsel vil ofte mindskes af sig selv i løbet af nogle dage, men det er en god ide at få tjekket om der er låsninger fx i nakken, da det kan gøre barnet svært ved at være i forskellige positioner, og derved alligevel udvikle en tryk-skævhed pga låsninger i nakken.

 

More

Smerter i skulderen- svært ved at løfte armen

Smerter i skulderen- svært ved at løfte armen

Overbelastning eller skade i skulderen er noget bøvl!

Man kan ikke vaske hår. Man kan ikke tage tøj på – især ikke dét der er stramt eller skal over hovedet. Jakken skal på den dårlige arm først. Det er svært at løfte og bære ting. Og sidst men ikke mindst er det svært at sove. Det gør ondt at ligge på skulderen og det gør ondt når den ikke er støttet. Det gør ondt når man vender sig.

Oven på det hele får man som regel at vide at det går over af sig selv. Man får måske smertestillende medicin. Det hjælper ofte ikke særlig meget på smerterne, og slet ikke på hvor meget man kan bruge armen. Hverdagen er udfordret i ugevis- eller månedsvis fordi hele armen ikke fungerer og kan bruges normalt.

Smerterne er ikke alvorlige på den måde at de kræver operation eller særlig medicin. Derfor kan den praktiserende læge sjældent hjælpe, og mange kommer til at føle, at de ikke bliver taget alvorligt .

Overbelastninger og skader i skulderleddet er lurede, fordi man lyn hurtigt begynder at kompensere for at kunne bruge armen mest muligt. Når man bruger armen på en kompenseret måde – som reelt ikke er særlig god for kroppen – overbelaster man nogle andre steder. Det hele er ret kompliceret på grund af skulderens bygning, hvor det er musklerne der styrer det meste. uden ret meget stabilitet eller styring i leddet fra knoglerne. Der derfor at større mulighed for forkerte bevægelser end i mange andre led i kroppen, og det er nemmere at få nye dårlige vaner. Til sammen gør det at smerterne i skulderen og den dårlige funktion i armen er svær at komme af med.

Den gode nyhed er, at man selvfølgelig kan hjælpe led og muskler på vej med den rigtige behandling. Man kan behandle smerterne og man kan også træne den op igen. Selv meget dårlige skuldre kan blive gode og man kan få sin nattesøvn igen. Men behandling er ikke bare behandling og øvelser er ikke bare øvelser! Dit problem er særligt for dig, så det skal behandlingen også være.

 

More